Maj 2019
Ved Hjarbæk havn findes en lille klynge, små karakteristiske og charmerende fiske skure. Skure som oprindelig skulle tjene til opbevaring af fiskegrej. Skurene er oprindeligt bygget af fisker familier bosiddende i Hjarbæk, bygget med de for hånden værende materialer og genbrug. Bygget i træ med pandeplader som tag. De fleste skure har været i en sørgelig faldefærdig forfatning, og er gennem tiden blevet nænsomt renoveret.
Fiske skurene er ofte tidligere gået i arv gennem fisker familier. I dag ejes og bruges skurene af Hjarbæk borgere og fritids fiskere, Hjarbæk Borgerforening og Hjarbæk Sjægtelaug.
Fiske skurene er selvsagt sjældent til salg.